8.B. fra Brovst er blandt de bedste i Danmark

0
Fem elever fra 8.B. på Brovst Skole har kvalificeret sig til DM i Fagene i Aarhus. Hele klassen tager med for at heppe på deres kammerater. Arkivfoto
Onsdag eftermiddag tog 8.B fra Brovst Skole til Aarhus for at deltage i finalen i DM i Fagene. DM i Fagene er en landsdækkende konkurrence, hvor elever fra hele Danmark konkurrerer om at være de bedste indenfor blandt andet matematik, dansk, geografi og biologi – og selvom det var lidt af et tilfælde, at eleverne fra Brovst blev meldt til, har deres indsats været alt andet end tilfældig.

Eleverne har nemlig vist sig at være så dygtige, at de ikke alene klarede sig fantastisk flot i de regionale konkurrencer, men også har kvalificeret sig til finalen i flere af fagene.

En af de unge, der har klaret sig flot, er Kathrine Thimm Harlund, der sammen med resten af sin klasse har taget rejsen lige fra de indledende runder frem til finalen i dag. Men hun har ikke gjort det alene, hele klassen har været med hele vejen, bakket op og heppet på hinanden. Og det gør de også i dag, hvor afgørelsen er tæt på at falde for de fem elever i 8.B., der har klaret hele vejen til finalen.

– Vi skal alle sammen med til Aarhus, fortæller Kathrine Thimm Harlund, der har glædet sig til at rejse til Aarhus sammen med sine klassekammerater og i fællesskab opleve den store dag.

I eftermiddag vil det blive afgjort, hvem der er blandt Danmarks allerlyseste hoveder – men uanset, hvordan eleverne fra 8.B. på Brovst Skole placerer sig, kan de under alle omstændigheder bryste sig af at være blandt de bedste i Danmark – og måske en af de klasser i hele landet, hvor flest elever har vist sig at have en helt unik viden.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close