Ældrerådet hedder nu Seniorrådet

0
Ib Nellemann (V), formand for social- og sundhedsudvalget, mener, at der laves "et fantastisk stykke arbejde" i Ældrerådet - der nu ændrer navn til Seniorrådet. Arkivfoto
Ældrerådet i Jammerbugt Kommune findes ikke længere, da det fremover skal hedde Seniorrådet.

Navneændringen sker efter indstilling fra Ældrerådet, der ofte oplever, at Ældrerådet er blevet sammenblandet med Ældre Sagen.

Navneændringen blev behandlet i social- og sundhedsudvalget, der udtrykte bred opbakning til en ændring. Blandt andet fordi, det nye navn opleves bedre “i tråd med tidens opfattelse af målgruppen som seniorer frem for ældre”.

Cirka halvdelen af de danske ældreråd kaldes Seniorråd.

Og på et kommunalbestyrelsesmøde blev Seniorrådets årsrapport afleveret til politikerne.

Rapporten fortæller om det seneste års aktiviteter. Eksempelvis har rådet været involveret i drøftelser om kvalitetsstandarder, tilsyn med plejecentre, organisationsændringer i forvaltningen og offentlig transport.

På baggrund af årsrapporten konkluderede Ib Nellemann (V):

– Ældrerådet laver et fantastisk stykke arbejde, vil jeg godt have lov at sige.

Og flere roser blev uddelt af Diane Aarestrup (S).

– Sådan en årsrapport er vigtig. Den viser den aktivitet og det ambitionsniveau, de har. Vi (i social- og sundhedsudvalget, red.) har haft nogle rigtigt gode dialogmøder med ældrerådet. De er også visionære, og jeg synes faktisk, at de er alt for beskedne i den her rapport. Mit råd til dem er: Det er sundt at prale, og det gør ikke noget at prale af det, man laver, sluttede Diane Aarestrup.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close