Børn lærte om genbrug

0
Børnene lytter spændt mens de får fortalt om farligt affald.
Hver torsdag er det “Tur ud af huset dag” i Brovst Børnehave. Denne torsdag havde Storegruppen valgt at turen skulle gå til genbrugspladsen i Brovst. Alle børn og voksne havde i ugen optil samlet affald, som skulle sorteres på pladsen. Der var både plastik, jern, papir, træ og batterier.

Børnene lærte om, hvor vigtigt det er, at affald blev sorteret i de rette containere. De lærte, hvad tingene kunne genbruges til – fx at gammelt træ fra et legehus kunne ende som nyt køkken hjemme ved dem selv.

De lærte også om farligt affald, som fx batterier og væsker. At dødningehovedet betød meget giftigt og at bålet betød meget brandfarligt.

Men børnene var helt sikre på, at den vigtigste regel, de havde lært, var, at hverken de eller deres forældre måtte smide affald i naturen.

Efter turen på genbrugspladsen blev madpakken til stor glæde fundet frem. Og selvfølgelig huskede de at sortere affaldet, efter de havde spist.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close