Chicken By Night var tilløbsstykke

0
Så starter festen med servering af 1.000 stk. gratis kyllingemenuer i Brovst. Foto: Flemming Dahl Jensen
Fredag var der atter Chicken By Night i Brovst med underholdning og aktiviteter for børn og voksne. Hele sommeren har vi ikke set vand, men til dette års arrangement kom der nogle små byger regn.

Igen i år blev der serveret 1.000 stk. kyllingemenuer ganske gratis fra to grillsteder i Jernbanegade. Der var opsat to store telte, og lokale politikere stod for udleveringen af menuerne.

Kyllingestykkerne blev forvarmet i køkkenet hos Brovst Sport og Kulturcenter, inden de kom på gasgrillen i Jernbanegade.

Der var virkelig trængsel ved udleveringsstederne præcis klokken 18, men politikerne havde heldigvis prøvet det før, så opgaverne var uddelegeret inden tallerknerne skulle fyldes.

Det er Rose Poultry, som sammen med Handelsforeningen og Borgerforeningen står for det fine arrangement.

Bugislaw var en af de underholdende aktører, og han havde meget travlt med at fortælle historie og lave ballondyr og -hatte til børnene og barnlige sjæle.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close