Diamantbryllup

0
Ingrid og Knud Frederiksen, Ny Skovsgaard fejrer diamantbryllup 13. april. Privatfoto
Ingrid og Knud Frederiksen, Martin A. Hansensvej 14, Ny Skovsgaard, kan fredag 13. april fejre diamantbryllup.

Parret blev gift i Vokslev Kirke 1958, og de bosatte sig på en mindre ejendom på Mølgaards Mark nær Fosdalen. En ejendom, som Knud netop havde overtaget efter sin far, som døde ret ung.

Moderen blev boende, og parret havde aldrig problemer med barnepige til de to børn, Else og Henry, som var kommet til.

Den lille familie drev med megen flid og slid det lille traditionelle landbrug med køer og grise. Efter indmeldelsen til fællesmarkedet i 1972, blev der på Møgelvold udvidet med en svinestald lidt flere tønder land og en ny traktor.

Hjerteproblemer var årsag til, at parret så muligheden for en ny tilværelse og afhændede fødehjemmet.

Parret flyttede til Ny Skovsgaard, hvor det har et meget gæstfrit og hyggeligt hjem med en dejlig have.

Knud har lavet mange forskellige Fuchsia til krukker samt flotte Hoertensiaer.

Haven bliver gravet med en skovl hvert år – selvom slitagen har sat sine spor på både Knud og skovl.

Ingrid er den meget omsorgsfulde mor, mormor, hustru og søster. Hun sørger for, at der altid er brød til kaffen og gør sig nyttig i genbrugsbutikken.

Hun har også ofte hjulpet med servering ved festlige lejligheder og er desuden meget kreativ med håndarbejde og blomster.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close