Drama om fars kamp for søn

0
Dejan Cukic (th) spiller hovedrollen som Claus, der kommer i en alvorlig klemme på grund af spillegæld. Sønnen Silas (Oscar Dyekjær Giese) hvirvles ind i problemerne, og Claus må sætte livet på spil for at redde ham. Foto: Fjerritslev Kino
Dejan Cukic spiller hovedrollen i ugens nye film i Fjerritslev Kino, “Fantasten”, som kan ses fra torsdag, og som handler om en uforbederlig spiller som kommer helt galt afsted.

Claus er bilsælger, fantast og gambler. En dag får han rodet familien ind i sin spillegæld, og pludselig får hans 19-årige søn Silas en flok kriminelle voldsmænd på nakken.

Far Claus er løbet tør for held og må nu sætte livet på spil for at redde sin søn fra et helvede, han selv har sat i gang.

I andre roller ses Nicholas Bro og Dya Josefine Hauch, og Christian Dyekjær har instrueret.

Tirsdag og onsdag i denne uge viser kino den amerikanske “Suburbicon” med Julianne Moore og Matt Damon i hovedrollerne. Filmen er et skarpt tidsbillede af 1957, hvor småborgerlighed og racediskrimination stadig blomstrede i USA’s hvide forstadsmiljø.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close