Egons Oline finder forsvundne ting

0
Ole Sørensen kigger spændt efter om, Egons Oline kan finde høreapparatet. Privatfoto
Onsdag 11. april blev en træls dag for Ole Sørensen fra Gjøl. Mens han var i færd med at skove brænde, tabte han det ene af hans høreapparater, og han kunne ikke finde det igen.

Derfor ringede han til en ven, som har en hund, der før har fundet en dames briller i en skov. Vennen var ikke hjemme, men kunne sørge for kontakt til en anden hundeejer, nemlig Jøren Knudsen fra Skovsgaard, som har den fire år gamle schæfer, Egons Oline.

Og tæven er ikke hvilken som helst hund, men dansk mester for politihunde. Som medlem af Brovst Politihundeforening deltager Jøren Knudsen og Egons Oline nemlig på lige fod ved mesterskaber med tjenestehundene.

Jøren Knudsen var straks klar til at hjælpe og den efterfølgende torsdag formiddag gik han og Egons Oline med den fintfølende snude i gang med at søge efter høreapparatet.

– Og det tog kun tre minutter, før hunden havde fundet det, fortæller en glad Ole Sørensen.

Egons Oline har tidligere fundet forsvundne ting. Indtil videre er det blevet til nu fem hørerapparater, to telefoner, to guldsmykker og et brilleglas.

– Denne gang gik det hurtigt, fordi vi begyndte eftersøgningen i det rigtige hjørne, forklarer Jøren Knudsen.-tin

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close