Epo for sjælen i Lungekoret

0
Ivan Petersen fra KOL koret sammen med lederen af holdet og korleder Annemarie Jensen. Foto: Flemming Dahl Jensen
Hver mandag mødes et kor i Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt i Aabybro.

De har det til fælles, at alle har lungebesvær, det kan blandt andet være personer som har fået diagnosen KOL.

Det er Jammerbugt Musikskole, som står bag projektet, og det startede op i 2017.

Koret er for alle.

– Vi har fået mange forespørgsler på at fortsætte koret, og det er nu en realitet med 30 gange mere, 15 mandage før sommerferien og 15 efter, fortæller kulturskoleleder Henrik Hammer.

Koret ledes af sanger og musikpædagog Annemarie Jensen, der har stor erfaring med korundervisning på alle niveauer.

Især hendes undervisning med vejrtræknings øvelser er meget givende for Lungekoret.

Der var mødt 14 personer op til den første mødedag for koret, og der kommer flere til de kommende mandage.

– Jeg er utrolig glad for at komme i koret, fortæller Anne Marie Kalstrup fra Hune. Falsk strube hoste som barn og et dårligt arbejdsklima med tæppe og støv på arbejdsmarkedet har nok medført min svaghed med mine lunger.

– Jeg har sunget i kor som barn, og det er da mit håb at vores sang mandage kan give mig nogle flere kræfter igen, så jeg atter kan komme til at synge.

Ivan Petersen var også en af de fremmødte, og dåbsattesten siger 1939.

– Jeg har døjet med astma helt fra da jeg var barn og det har forfulgt mig lige siden. Det er dejlig at mødes her i Aabybro og det betyder også meget socialt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close