Euro i hæveautomat

0
Kunderne efterspørger i stigende grad euro, oplyser Jan Gøl.Privatfoto
Sparekassen Vendsyssel opgraderer sine pengeautomater i Brovst, Aabybro, Fjerritslev og Pandrup, så kunderne fremover har mulighed for at hæve euro i automaterne.

– Vi har oplevet en større efterspørgsel efter euro fra vores kunder, og vi er derfor glade for at kunne imødekomme kundernes ønske om at hæve euro i vores pengeautomater, siger Jan Gøl, regionsdirektør i Sparekassen Vendsyssel.

I samme forbindelse lukker sparekassen af sikkerhedsmæssige årsager sin pengeautomat i Tranum.

– Pengeautomaten i Tranum er af ældre dato, og den lever ikke op til nutidens sikkerhedsmæssige krav. Vi har derfor valgt at lukke automaten med virkning fra 16. april. I stedet henviser vi vores kunder til de nyligt opgraderede automater i kommunen, siger Jan Gøl og fortsætter:

– Antallet af transaktioner er desuden svindende og vil blive stadig mindre efterhånden som MobilePay og andre betalingsløsninger vinder frem.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close