Fællesspisning starter på ny

0
Formand Kirsten Christensen bød velkommen.
Mandag den 3. september startede efterårssæsonen med fællesspisning i Arentsminde.

Arrangementet har kørt gennem flere år som et samarbejde mellem Arentsminde Borgerforening og Arentsminde Cafeteria ved Tina og Torben Brander.

Den første mandag i måneden samles frivillige fra borgerforeningen i Arentsminde Cafeteria, hvor der dækkes op, og efter spisningen vaskes op, Tina og Torben Brander står for maden. Borgerforeningen stiller personale i “baren”, hvor der kan købes øl, vand og vin til maden.

Mange lokale benytter denne aften til et par timers hygge med god mad og en snak med naboen, om hvad der sker i byen, ligesom der ofte ses gæster fra de omkringliggende byer.

Sæsonen indledtes med en menu bestående af fyldt svinemørbrad, kartofler og salat, Formanden for borgerforeningen, Kirsten Christensen, bød velkommen til de ca. 80 gæster og mindede om borgerforeningens generalforsamling.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close