Friluftsrådet med 14 mio. til nye projekter

0
Friluftsrådet giver penge til naturoplevelser for børn og unge. Arkivfoto
Har du, din forening, organisation eller kommune en god idé til et projekt, som kan give børn og unge gode oplevelser i naturen? Så søg om tilskud fra Udlodningsmidler til Friluftsliv senest 1. oktober.

Naturoplevelser og friluftsliv kan noget helt særligt. Derfor giver Friluftsrådet tilskud til projekter, der skaber nye muligheder for dette.

– Naturen er et frirum, hvor børn kan udforske, bruge fantasien og afprøve deres grænser. Hvis børn får god mulighed for at opleve naturen, så skaber det ofte en naturglæde, som varer ved hele livet. Det vil vi gerne være med til at udvikle med Udlodningsmidler til Friluftsliv, siger Jan Ejlsted, direktør for Friluftsrådet.

Selvom Friluftsrådet har særligt fokus på projekter, som er rettet mod børn og unge, er det også muligt at få tilskud til andre typer projekter, der fremmer friluftslivet eller styrker formidlingen af naturen:

Naturformidling som løftestang. Du kan søge tilskud til små og store projekter til projekter, der udbreder naturformidling og naturvejledning til særlige målgrupper.

Fællesskaber i den lokale natur. De lokale naturområder gemmer på masser af gode hverdagsoplevelser, som kan gøres endnu bedre ved at udvikle rammerne for friluftsliv eller ved at styrke formidlingen af naturen.

Initiativpulje for friluftslivets ildsjæle. Selv små initiativer kan gøre en stor forskel for at skabe fællesskaber i naturen, særligt i forhold til børn og unge.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close