Fristrup Rideklub i fuld gang, men udfordret

0
Hesten får lige et besøg. Foto: Flemming Dahl Jensen
Der er fuld gang i Fristrup Rideklub, som for tiden har 16 heste i bokse, som ejerne selv passer.

Rideklubben har en fast person tilknyttet til at fodre om morgenen, og der kan også findes en ordning med at lukke heste ind og ud.

– Vi har stor aktivitet i klubben, fortæller Dorthe Rosenvinge, som har været formand de sidste seks år.

Fristrup Rideklub har lige fået 10.000,- kroner fra Spar Nord fonden, og disse midler skal gå til hjælp til hegn, en ny springbane og en dressur bane.

– Der er en god stemning herude, og vores store julestævne med 250 starter fortæller os også, at andre godt kan lide at komme her, fortæller Dorthe Rosenvinge, mens der også lige er tid til at hilse på en af hestene i en af boksene.

Der er stadigvæk mulighed for at få sin hest opstaldet på stedet. Der er også bokse til ponyer.

Den store nedbørsmængde, som mange har oplevet det sidste halve år, har også ramt Fristrup Rideklub. Den høje vandstand og regn giver utroligt meget mudder til hestene udenfor. Bestyrelsen for rideklubben vil derfor tage kontakt til en entreprenør, som kan vejlede dem i, hvordan man hamler op med de store vandmængder i området omkring Fristrup Rideklub, oplyser Dorthe Rosenvinge.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close