Geografiske farver på Rødhusgaarden

0
Anne Vilsbøls værker vises frem på Rødhusgaarden.Privatfoto
Lørdag eftermiddag 7. juli invitere Galleri Rødhusgaarden til fernisering på en separatudstilling med billedkunstner Anne Vilsbøll, som viser Geografiske Farver.

I værkerne fokuserer Anne Vilsbøll på den indflydelse, som et lands kultur har på iagttagerens oplevelser, forholdet mellem subjektet og verden. Det er et tilbagevendende emne i hendes mangeårige kunstneriske praksis.

I begyndelsen af 80’erne skrev Anne Vilsbøll:

Omgivelserne har farve, dyrenes farve er omgivelsernes farve, dyrene beskytter sig selv med omgivelsernes farve, mennesket gør det samme.

Ethvert geografisk sted skaber på grund af dets geologi, klima og lys bestemte socio-kulturelle kontekster i brug af farver.

Når man lever midt i sin egen kulturs farver ser man dem ikke altid, fordi de er en naturlig del af en selv – de er en selv.

Når en kultur er fremmed for en selv, ser man farverne. Farver forandrer sig, bevæger sig og lever og er i høj grad med til at definere et steds identitet.

Anne Vilsbøl er til stede ved fernisering, hvor der også er musikalsk underholdning med tenor Bo Kristian Jensen, uddannet ved Oberlin Conservatory of Music i Ohio samt ved Opera Akademiet ved Det Kongelige Teater, samt pianist Jacob Beck, uddannet på musikkonservatorier i Odense, Århus, Hannover samt New York.

Udstillingen vises i juli og august.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close