Grønt indeklima til at føle på

0
Signe Højmark arbejder med bæredygtig og grøn indretning i sit firma ”Future Rooms” i Brovst.
Future Rooms i Brovst designer bæredygtige interiørløsninger

BROVST: – Mos kan altså noget!

Sådan siger Signe Højmark, mens hænderne målrettet arrangerer det grønne mos mellem en grøn keramikramme.

Det lyder måske som en juledekoration, men det er det nu ikke.

Signe Højmark er industriel designer, og i sit firma “Future Rooms” i Brovst konstruerer hun bæredygtige interiørløsninger i form af blandt andet plantevægge. Ofte i samarbejde med forskellige håndværkere, gartnere eller teknikere.

Arrangementet er et typisk eksempel på noget, der kan blive en del af en bæredygtig interiørløsning hos for eksempel en virksomhed.

– Der er jo så mange virksomheder, der lægger masser af kræfter i at omstille sig til en mere bæredygtig praksis.

– Men det kan godt være sådan lidt abstrakt, og så er det, at det bliver meget mere håndgribeligt, når der hænger en stor, grøn installation, der er både flot – og har en funktion i bygningen, siger Signe Højmark.

– Det handler kort sagt om visuel branding af virksomheden.

Hun er ikke i tvivl om, at fremtiden vil byde på mange flere eksempler på, at de fysiske rammer i en bygning også kan være stimulerende.

– Og hvorfor ikke bryde de æstetiske hvide flader med en væg af krydderurter i køkkenet, siger hun uden at blinke.

Ideen er nemlig slet ikke så langt fra at blive en realitet som man kunne tro.

– Jeg har allerede kontakt til flere typehusfirmaer, og der er ingen tvivl om, at de her lidt spektakulære planteinstallationer kan give bygherrerne en konkurrencefordel frem for de mere traditionelt tænkende byggefirmaer.

– Simpelthen fordi de sælger boliger med indbygget livskvalitet, siger hun.

Planteinteriør kan også medvirke til større trivsel på arbejdspladsen og afhjælpe problemer med sygefravær, stress og støjproblemer, har Signe Højmark erfaring for.

I en virksomhed med dårligt indeklima, kunne man jo for eksempel tænke i støjreducerende mosbeklædte skærme, som jo også giver en smuk ramme at arbejde i, smiler Signe Højmark

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close