Hanne Marie fra Skovsgård vandt en bil

0
Hanne Marie Kronborg Jensen fra Skovsgaard ved Brovst. Foto: Ole Iversen
Efter en vild konkurrence om at vinde en Renault Megane, der nåede ud til 955.000 mennesker over hele landet, kunne Hangaard Bilers indehaver Brian Hangaard tirsdag overdrage nøglerne til familiebilen til den heldige vinder Hanne Marie Kronborg Jensen fra Skovsgaard ved Brovst.

Dermed kan den heldige oldemor, der ellers kun har en to-personers varebil, endelig komme ud og køre med oldebørnene, tvillingerne Arthur og Anton.

Vinder var rigtig glad for sin præmie. Det er femte gang jeg vinder i en Facebook-konkurrence. Man aldrig andet end småting. Jeg og ikke mindst mit barnebarn bliver rigtig glad for bilen. Gevinsten falder på et tørt sted, fortæller Hanne Marie Kronborg Jensen, der sammen med Eigil Iversen var kørt til Thisted for at få hentet præmien hjem til Skovsgaard.

For Brian Hangaard har det været det hele værd.

– Det er vildt hvad vi har fået af respons. Vi er nået meget længere ud end vi nogensinde havde troet var mulig. Vi har fået 32.215 kommentarer.

Hvor folk har skrevet deres navne for at deltage. Men også kommet med rørende historier, om hvorfor netop de gerne skulle vinde, – fordi deres økonomi var dårlig.

– Det berørte mig, og jeg har svaret alle dem der har skrevet og spurgt, siger Brian Hangaard.

– Men for ingen skal være i tvivl, så er vinderen fundet med et computerprogram. Jeg har ikke haft noget med udvælgelsen af, hvem der skulle vinde, at gøre.

– Når det så er sagt, så er jeg glad for at vinderen blev en, der har brug for bilen og som får noget gavn af den, lyder det fra bilforhandleren, der har opnået så meget reklame og opmærksomhed, at han vil gentage en konkurrence – en anden gang. Det skal dog først være, når det er den rigtige bil, der kommer ind. Det skal være en ordentlig bil, lyder de det fra Brian Hangaard.

– Turen hjem i det gode vejr gik i øvrigt helt perfekt, fortæller det heldige vinderpar – bilen går som en drøm – en dejlig bil, lyder det.

Konkurrencen på Hangaard Bilers Facebook-side blev delt 8500 gange, og hele 7000 valgte at kvittere med at like bilforhandlerens side.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close