Historisk drama i Fjerritslev Kino

0
Gary Oldman spiller hovedrollen som Winston Churchill i ”Darkest Hour”, der kan ses fra fredag i Fjerritslev Kino. Foto: Fjerritslev Kino
Kort efter at Winston Churchill udnævnes til Storbritanniens premierminister i 1940 står han over for sit livs udfordring. Skal han forsøge at forhandle en fredsaftale med Nazityskland eller stå fast og kæmpe for sin nations idealer, selvstændighed og frihed?

Det realistiske og historiske drama kan man opleve i filmen “Darkest Hour”, som Fjerritslev Kino viser fra fredag 2. marts. Der er dog ikke film torsdag 1. marts, hvor der holdes generalforsamling i Kinos Venner.

Gary Oldman spiller hovedrollen i den meget roste og oscarnominerede film, som baserer sig på det virkelige hændelsesforløb i begyndelsen af Anden Verdenskrig, hvor Hitlers ustoppelige krigsmaskine ruller hen over Vesteuropa og invasionen af Storbritannien er nært forestående.

Befolkningen er uforberedt, kongen er skeptisk, og Churchills eget parti konspirerer imod ham. Han står over for sin mørkeste time, da han forsøger at samle nationen og ændre forløbet af verdenshistorien.

I aften, tirsdag 27. februar, er der offentligt naturvidenskabeligt foredrag, sendt direkte fra Aarhus Universitet. Denne gang er emnet “Relativitetsteori og gravitationsbølger” ved professor Ulrik Uggerhøj.

Onsdag aften 28. februar kan man nå at se filmen “Dobbeltspil” af den danske instruktør Per Fly.

Og så fortsætter Fjerritslev Kino på søndag eftermiddag, 4. marts, sine transmissioner af operaer. Denne gang i den lette og muntre operettegenre med Gilbert og Sullivans “The Pirates of Penzance”.

Den sendes fra London og foregår på engelsk, og det er i en ny version med den anerkendte filmskaber Mike Leigh ved roret.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close