Ikke som politikere flest

0
Børnebørnene var med til festen, og de gav udtryk for, at de glædede sig til, at deres morfar nu kunne hente dem hver dag.
SF´eren Erik Ingerslev fejrede sit farvel til kommunalpolitik og sin 70 års fødselsdag med velbesøgt reception

Aabybro: Der var solide kram og varme håndtryk til hver en gæst, da det ganske nyslåede “tidligere medlem” af kommunalbestyrelsen for SF i Jammerbugt, 70-årige Erik Ingerslev fejrede både sin fødselsdag og sagde farvel til kommunalpolitik efter 32 år.

Det skete med besøg af blandt andet flere borgmestre, politikere, embedsmænd familiemedlemmer, venner og et stort udpluk af det netværk, man uvægerligt får efter mange år som offentlig person.

Og mens festens midtpunkt selv blev plantet med et glas rødvin ved det forreste bord med udsigt over gæsterne, linede listen af talere sig hurtigt op.

Svigersønnen, Thomas Svane, der i dagens anledning havde fået rollen som toastmaster, beskrev indledningsvis en svigerfar og morfar, der ikke er bange for at give den en skalle, når der skal bygges terrasse i sommerhuset.

– Med dig må man jo næsten have telefonen på “speed dial” til 112 sådan som du knokler på, sagde han med et glimt i øjet.

Men han beskrev også et følsomt og varmt menneske, hvor krammene sidder løst.

– Og det skulle sådan en som mig fra Nørhalne jo lige vænne mig til, sagde han med et stort smil og kærlig hovedrysten fra svigerfar.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close