Innovative firmaer

0
Migatronic er med i konlurrencen.
Når Region Nordjylland til maj kårer regionens mest innovative virksomhed i forbindelse med innovationskonkurrencen, Tag Fat, så er der gode chancer for, at valget falder på en virksomhed fra Jammerbugten, som har otte virksomheder med i konkurrencen, hvor virksomheder fra hele Nordjylland dyster på gode forretningsidéer, avancerede produktionsmetoder og smarte serviceydelser.

Det er fjerde gang, at den nordjyske innovationskon­kurrence finder sted, og i dette års udgave stilles der skarpt på arbejdet med såkaldt smart produktion og service. Det handler om, hvordan virk­somhederne kombinerer produkter eller ser­viceydelser med smart data. Automatisering og brug af robotteknologi og sensorstyring er et andet ek­sempel på innovative virksomheder, som er med til at gøre en forskel.

De otte virksomheder i Jammerbugten, der deltager i konkurrencen er Fårup Sommerland, Fribol, PanPac, Telco Electronics, Fjerritslev tryk, Krone Vinduer, Cobham Satcom og Migatronic Automation.

– Innovation og udvikling er afgørende for de mange danske virksomheder, der lever af nicheprodukter på højt internationalt niveau. Konstant tilpasning og udvikling af produkter og processer er ofte en nødvendighed, hvis virksomhederne skal forblive konkurrencedygtige på internationale markeder, siger chef for Vækst Jammerbugt Anders Stryhn.

De otte deltagende virksomheder skal skæres ned til tre finalister, hvoraf én til sidst bliver kåret som Jammerbugtens mest innovative, og dermed skal repræsentere Jammerbugten ved den regionale kåring i maj 2018. Det er et lokalt dommerpanel, der sammen med en innovationsekspert skal kåre den lokale vinder, hvilket sker på Erhvervsforeningen nytårskur den 23. januar.

Det lokale dommerpanel i Jammerbugt Kommune består af borgmester Mogens Christen Gade, erhvervs- og turistchef Anders Stryhn, formand for Jammerbugt Kommunes erhvervs- og turistråd, Brian Bertelsen, samt en ekstern innovationsekspert fra Region Nordjylland.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close