Krudtkongen solgte masser af skyts i Brovst

0
Mads Gregersen solgte dette nytår masser af batterier - og selvfølgelig en del af de rigtig flotte raketter, som folk har tradition for at fyre af ved midnat for at sætte prikken over i’et. Foto: Torben Hansen
For 18. år i træk stillede Kim og Mads Gregersen op i både Brovst og Fjerritslev for at sælge nytårskrudt til dem, der drømte om at skyde nytåret ind med smukke og farvestrålende brag.

Til daglig kører Mads Gregersen lastbil, mens Kim Gregersen er fisker i Hirtshals – så det er en lidt anderledes bibeskæftigelse, de efterhånden har fået tradition for at stille op med hvert eneste år. Men det var oprindeligt lidt af et tilfælde, at far og søn endte med at sælge fyrværkeri, fortæller Mads Gregersen.

– Vi snakkede om at prøve det, og så er det bare vokset lige siden, fortæller Mads Gregersen, der oplever, at borgerne i Jammerbugt er glade for at kunne se på noget smukt, når de nytårsaften skuer mod himlen ved midnat.

At sælge fyrværkeri er dog ikke bare noget, man gør fra den ene dag til den anden – det kræver blandt andet et særligt kørekort at kunne transportere fyrværkeriet. Og der bliver i løbet af de få dage, hvor man må sælge og fyre fyrværkeri af, kørt en masse hos Krudtkongen i Brovst og Krudtlagere i Fjerritslev for at kunne efterkomme den efterspørgsel, man også i 2017 har mødt hos kunderne.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close