Nedtælling til Havnens Dag i Attrup

0
Attrup havn er blot én ud af 100 danske lystbådehavne, der lørdag d. 9. juni inviterer lokalbefolkningen til Havnens Dag.

Det er projekt Vild med Vand, der sammen med havnene står bag mærkedagen, hvor alle kan opleve og teste et hav af aktiviteter både til lands og til vands.

Lystbådehavnen er et naturligt samlingspunkt for byen, og målet er at inspirere alle – unge som gamle – til at benytte de fantastiske muligheder, som havnen rummer. Hvem bliver fx ikke lykkelig af lidt sol i kinderne og lyden af bølgeskvulp mod bolværket?

På lystbådehavnen kan du finde både ro og fællesskab, og derfor er det et unikt åndehul og stolt vartegn for de byer, der er så heldige at have en havn.

– Vi glæder os til at tage imod en hel masse nysgerrige og sommerparate mennesker, der har lyst til at tilbringe en hyggelig dag med hinanden ved havnen. Og forhåbentlig vil mange af dem få lyst til at vende tilbage og på sigt være en endnu større del af pulsen ved vandet ved at benytte sig af alle de aktivitetsmuligheder, som vi sammen har adgang til, siger Arne Poulsen som er Attrup havn lokale Vild med Vand-tovholder.

Det er tredje gang, at Havnens Dag løber af stablen. Både i 2016 og 2017 var mærkedagen en stor succes med titusindvis af besøgende på landsplan. I 2018 ventes flere end 100.000 at kigge forbi havnene for at snuse til stemningen og lade sig rive med af de spændende gratis aktiviteter – eller for blot at slentre en tur, spise en grillpølse og snakke med venner og bekendte.

Aktiviteterne drejer sig ikke kun om traditionel sejlads, men også om en lang række nye og velkendte aktivitetsformer som fx Stand Up Paddle (SUP), havsvømning og kajak, hvor der er mulighed for at komme uden for i den friske luft og have det sjovt med hinanden imens.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close