Nedtælling til Havnens Dag i Attrup

0
9. juni er der for første gang Havnens Dag i Attrup med masser af aktiviteter på programmet. Arkivfoto
Attrup havn er blot én ud af 100 danske lystbådehavne, der lørdag d. 9. juni inviterer lokalbefolkningen til Havnens Dag.

Det er projekt Vild med Vand, der sammen med havnene står bag mærkedagen, hvor alle kan opleve og teste aktiviteter både til lands og til vands som for eksempel at komme ud på vandet i sejlbåd eller motorbåd, tage med en lokal fisker på fisketur, besøge en af de mange både, der vises frem eller prøve en tube der trækkes efter en speedbåd.

Også Attrup Havecafé vil have åbent på dagen.

– Vi glæder os til at tage imod en hel masse nysgerrige og sommerparate mennesker, der har lyst til at tilbringe en hyggelig dag med hinanden ved havnen.

– Og forhåbentlig vil mange af dem få lyst til at vende tilbage og på sigt være en endnu større del af pulsen ved vandet ved at benytte sig af alle de aktivitetsmuligheder, som vi sammen har adgang til, siger Arne Poulsen der er den lokale Vild med Vand-tovholder.

Han kan i høj grad se perspektiverne i at gøre Attrup havn til et lokalt samlingspunkt for oplevelser, fællesskab og vandaktiviteter for alle.

– Vi tror på, at Havnens Dag kan være med til at åbne lystbådehavnen op for lokalbefolkningen, så det bliver mere naturligt for alle at benytte havnen med dens gode, spændende og hyggelige faciliteter som et socialt samlingspunkt, uanset hvordan man er tilknyttet på kryds og tværs, siger han.

Havnens Dag er en del af projekt Vild med Vand, som Dansk Sejlunion og Foreningen for Lystbådehavne I Danmark (FLID) står bag.

Projektet er støttet af Nordea Fonden og har til formål at gøre det lettere for befolkningen i Danmark at udleve maritime drømme gennem oplevelser i, på og omkring vandet i lystbådehavnene ved at åbne havnene op og gøre dem til lokalt samlingspunkt for oplevelser, fællesskab og vandaktiviteter for enhver smag.

Havnens Dag løb første gang af stablen i 42 havne søndag den 29. maj sidste år med flere end 60.000 besøgende på landsplan og anden gang den 10. juni 2017 med flere end 100.000 besøgende.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close