Ny strategi for elever og digitalisering

0
20 elever deltog sammen med voksne i campen.Privatfoto
Jammerbugt Kommune skal udarbejde en ny digitaliseringsstrategi for skoler og dagtilbud, og 20 børn fra 5.- 9. klasse i januar deltog i en to-dages elevcamp, hvor de fortalte om deres perspektiv på digital mobning og digitaliseringen i folkeskolen.

Jammerbugt Kommune ønsker en høj grad af elevinddragelse i udvikling af strategien, da elevernes erfaring og viden bidrager med nye perspektiver på digitalisering. Ikke mindst omkring digital mobning.

– Eleverne har et godt kendskab til det digitale univers. De bevæger sig i det hver dag. Det er derfor helt naturligt at inddrage eleverne i arbejdet. Samtidig tror jeg på, at deres arbejde med strategien og opmærksomheden på digital mobning vil skærpe deres fokus på et emne, der lige nu er mere aktuelt end tidligere. Vi skal hjælpe børnene til at blive klædt på i forhold til at agere i den digitale verden, vi lever i, fortæller Ulla Flintholm, formand for Børne- og Familieudvalget.

Der deltog elevrådsrepræsentanter fra 5. klasse op til 9. klasse. Der deltog også konsulenter fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, skoleforvaltningen, afdelingsledere, en SSP-konsulent og Ulla Flintholm.

Eleverne er under elevcampen kommet med en række nye perspektiver og vinkler, og de har udarbejdet anbefalinger til kommunens overordnede digitaliseringsstrategi.

– Digitale dannelse er et vigtigt element i børns læring for at kunne begå sig etisk og socialt i samfundet. Skolen har en opgave i, at eleverne erhverver sig tekniske IT-kompetencer, men samtidig er det også vigtigt, at der er fokus på, at eleverne lærer at begå sig sikkert og ordentligt i et digitalt samfund. Så det handler om læring, men i høj grad også om dannelse og retningslinjer, fastslår skolekonsulent Helle N. Pedersen.

Som noget nyt inddrages dagtilbudsområdet også i den nye digitaliseringsstrategi. Strategien sendes i høring inden sommerferien også i skolernes elevråd, så eleverne har mulighed for at følge op på, hvordan deres anbefalinger er kommet til udtryk.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close