Øland Karate besøgte USA og fik inspiration

0
Det obligatoriske fællesbillede fra Seminaret Foto: Henrik Vandrup
Den 27. – 29. april havde O’sensei Robert Bowles sat karateudøvere af stilarten Shuri Ryu stævne på Fort Wayne Hilton i Indiana. Danmark var i år stærkt repræsenteret ved Shihan Niels Larsen, Sensei Jens Nielsen Vordingborg, Sensei Dennis Lerche, Morten Manø Jessen Århus samt Sensei Henrik Vandrup fra Øland Karate.

Seminaret er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor man har mulighed med at træne med de bedste instruktører, som stilarten har at byde på.

Fredagen er traditionelt fællestræning med gennemgang af Stilartens pensum samt 3 andre forløb i år med bl.a. Stilartens overhoved Robert Bowles, men også andre dygtige trænere, fortæller Henrik Vandrup.

Lørdagen gik med en række forskellige lektioner, hvor man kunne vælge sig ind på forskellige forløb, som dækkede alt fra kobudo (våben) discipliner over gulvkamp og goshinjitsu (selvforsvar) til Kata (skyggeboksning).

– Alt sammen gode og spændende forløb, spækfyldte med gode idéer og inspiration.

Søndagen gik med tai chi og traneform (en form for skyggeboksning), inden turen gik tilbage til den daglige træning fyldt med ny viden og gode idéer, slutter Henrik Vandrup.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close