Oplev Danmarks kommende badmintonstjerner

0
Nicklas Mathiasen (billedet) og Jeppe Bruun Christensen fra Badmintonklubben Aalborg Triton er klar til at give alt, hvad de har, for at vinde, når de to badmintontalenter krydser ketsjere i Sport og Kulturcenter Brovst. Arkivfoto
I forbindelse med Skovsgård/Brovst KFUM IF´s 75 års jubilæum har badmintonafdelingen arrangeret en opvisnings badmintonkamp på eliteniveau i Sport og Kulturcenter Brovst i morgen onsdag d. 4. april.

Opvisningskampen bliver et brag af en kamp mellem de to stortalenter Nicklas Mathiasen og Jeppe Bruun Christensen fra Badmintonklubben Aalborg Triton.

Nicklas Mathiasen er 26 år gammel, spiller badminton i Aalborg Triton på klubbens 1. divisionshold og har i løbet af sæsonen spillet i en række nationale og internationale turneringer med særlig fokus på herredouble – og gennem årene har han til fulde vist sit talent. Et talent, der får kamp til stregen, når han i morgen møder sin kammerat Jeppe Bruun Christensen, der er 21 år gammel og også spiller badminton i klubbens 1. divisionshold. Jeppe Bruun Christensen deltager gennem sæsonen i en række nationale og internationale turneringer med særlig fokus på herresingle og træner lige som Nicklas Mathiasen på Team Danmark centret i Århus tre gange om ugen ud over træningen i Triton Aalborg – og det er noget, der giver resultater. Jeppe Bruun Christensen har været på alle ungdomslandhold fra u13 til u19 er senest nået helt til kvartfinalen i DM i herredouble 2018.

Der er fri adgang til arrangementet og i Skovsgård/Brovst KFUM IF håber man og glæder sig til at se byens borgere, nuværende og forhenværende medlemmer, trænere, andre foreninger, sponsorer – med andre ord alle, der kunne være nysgerrige efter at opleve en spændende kamp på nærmeste hold mellem to af Danmarks fineste badmintontalenter, der har bevist, at de har potentiale til at blive kommende stjerner på den danske badmintonhimmel.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close