På datidens Bratskov var livet simpelt

0
Bratskov var engang en stor herregård, hvis tilhørende gårde strakte sig fra Ingstrup til Thy. ?Foto: Matthew Burnett
Det er som taget ud af en Morten Korch-film, når man kører op mod Bratskov og bliver mødt af synet af de hvidkalkede mure, det røde tag og sorte bindingsværk, der dog ser en smule træt ud, som det slår tilfældige streger på sidebygningerne.

Bratskov ligner, og er, en klassisk, nordjysk herregård. Det fortæller Ketty Johansson, der ved en ting eller to om Bratskov.

Udover at være pensioneret historiker, der har beskæftiget sig meget med gamle herregårde, så er hun selv født på en af de omkringliggende gårde, der engang hørte til herregården, og så var hun en af de første, der tog Bratskov i brug dengang det åbnede som medborgerhus.

Ketty Johansson slår hoveddøren til Bratskov op. Den ene trappe i entréen fører ned til kælderen, som er den ældste del af bygningen, der står her i dag. Som så mange andre herregårde, stammer Bratskov fra middelalderen, men den oprindelige gård brændte ned ved Grevens Fejden under reformationen, og derfor er hovedbygningen på Bratskov først opført omkring 1550.

Men kælderen er altså endnu ældre, og den blev blandt andet brugt til at holde folk til fange. På det tidspunkt brændte alle herregårde med respekt for sig selv hekse af, så i den mørke kælder under Bratskov har der siddet kvinder til fange, som man troede var hekse. Her ventede de på at blive brændt.

Hvis man forestiller sig, at livet på Bratskov Herregård mindede om storslåede tv-dramaer om intriger mellem tjenestefolk og adelige, så tager man nok fejl.

– Kendetegnet for mange af herregårdens ejere har været, at de havde deres hovedsæder andre steder, og Bratskov var bare en del af deres arv, der for det meste blev passet af fæstebønder, siger Ketty Johansson.

Hun går op ad trappen til Bratskovs førstesal og sætter sig i en stol i et lokale, der mest af alt ligner et konferencelokale med de mange borde og stole. Men ikke på den sterile måde, på den enkle, elegante måde, hvor de hvidkalkede vægge og gamle trægulve får lov til at stråle i indretningens enkelthed.

Og det bliver også brugt til at holde møder, for den gamle herregård blev i 1976 købt af Brovst Kommune og er i dag et medborger- og kulturhus i Jammerbugt Kommune.

Ketty Johansson fisker en sort mappe frem fra sin taske og slår op.

– Den første folketælling kom ud i 1787, så jeg tænkte, at det var spændende, at finde ud af, hvor mange, der faktisk var ansat her dengang, og det overraskede mig, hvor få det var, siger hun og læser højt.

– En husjomfru, en husholderske, en kokkepige og to bryggerspiger. Det var, hvad der var til husholdningen. Så var der selvfølgelig administrationen, men det var altså et simpelt liv på herregården dengang. Her var ikke fuld af liv og fest, fortæller hun.

– Det er faktisk lidt heldigt, at mange af Bratskovs tidligere ejere ikke rigtig havde råd til at gøre så meget ved stedet, siger Ketty Johansson.

– Det betyder nemlig, at det står meget mere velbevaret tilbage i dag, siger hun.

De gamle, nu overmalede trægulve, dørene med de små krummelurer og de gamle messinghåndtag vidner dog om, hvor gammelt lokalet egentlig er.

– Den ene dør er fra 1600-tallet, den anden er fra 1700-tallet, siger Ketty Johansson.

Hun kan bedømme dørenes alder ud fra de træudskæringer, der er på dørkarmene. Messinghåndtagene og låsene er de originale, forklarer hun.

I 1948 var det slut med landbrug på Bratskov, efter avlsgården blev solgt fra, og fem år senere blev det solgt som sommerbolig til Erik Brüel og hans kone Karen Margrethe.

– På det tidspunkt var her ualmindeligt forfaldent og voldgraven rundt om herregården var vokset helt til. Han allierede sig med nationalmuseet og fik hjælp til at få voldgraven ordnet og få den nederste etage af Bratskov renoveret, siger Ketty Johansson.

Igen i 1976, da kommunen købte herregården, gennemgik den en omfattende renovering i samarbejde med arkitekten Jacob Blegvad og Kulturministertiet.

I riddersalen på Bratskov kan man blive borgerligt viet, i nordfløjen findes en udstilling af stenalderfund fra Bøge Bakke, i herregårdens anden fløj holder lokalhistorisk museum til, og hver torsdag i højsæsonen af sommeren indtager 60 skue- spillere Bratskov i en levendegørelse af herregården.

Bratskov er blevet et kulturhus i Jammerbugt Kommune og har siden overtagelsen i 1979 været brugt af borgere og foreninger i området.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close