Spis mere grønt og kom op af sofaen

0
Der er kommet flere borger i Jammerbugt, som trænger til at motionere noget mere. Arkivfoto Mette Nielsen
Den selvoplevede sundhed i Jammerbugt Kommune er som i resten af Nordjylland blevet dårligere de seneste fire år. Flere borgere er inaktive og stigning af svært overvægtige viser, at borgerne generelt er usundere.

Men der er også lyspunkter. I Jammerbugt Kommune drikker borgerne mindre alkohol, og antallet af storrygere er reduceret. Udviklingen bekymrer, men samtidig skal vi huske, at mere end 80 procent af borgere i Jammerbugt Kommune fortsat vurderer, at deres samlede helbredstilstand er fremragende, vældig god eller god.

– Det er en ærgerlig udvikling, at borgernes almene sundhed er faldende. De tidligere målinger på nordjydernes sundhed, har vist fremgang. Nu skal vi finde ud af, hvorfor udviklingen er vendt, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Antallet af svært overvægtige er også steget. Det er hovedsageligt kvinder i alderen 25 til 44 år og mænd mellem 45 til 64 år, der er svært overvægtige med et BMI på over 30.

Kommunen er i gang med en række forebyggende tiltag, som skal ses over en længere årrække, inden effekten bliver synlig.

Kommunen formulerer i år sin nye sundhedspolitik, og kommunen sætter ind, så indsatserne gør mest mulig nytte.

Antallet af borgere i Jammerbugt Kommune, der ryger er på cirka samme niveau som for fire år siden. Mens antallet af storrygere er faldet. Mænd mellem 16-44 år ryger mest i kommunen, her ryger hver femte.

Tallene ser også positive ud for borgere, der ikke drikker alkohol. Mens der i 2013 var 11,9 procent i Jammerbugt Kommune, der overhovedet ikke rørte alkohol, er tallet i 2017 steget til 16,8 procent.

Som del af Sundhedsprofilen har kommunens borgere også svaret på deres mentale sundhedstilstand. Flere kvinder end mænd vurderer deres mentale helbred dårligt. Det er primært blandt de yngre kvinder i alderen 16 til 44 år. Her har næsten hver fjerde kvinde svaret, at de har et mentalt dårligt helbred.

Derfor er kommunen i gang med at finde løsninger, der kan løfte den fysiske og mentale sundhed blandt borgerne.

– Vi har lige startet et projekt, hvor vi undersøger om sundhedssamtaler med medarbejdere i offentlige og private virksomheder har en proaktiv og forebyggende effekt i forhold til blandt andet livsstilsbetingede sygdomme og muskel-skelet-lidelser. Resultater heraf er spændende i forhold til Sundhedsprofilen, så vi kan få ændret udviklingen, siger Mogens Christen Gade.

Desuden har kommunen seks psykologer ansat i Jobcenteret til at støtte op om borgernes mentale helbred.

For første gang er børn og unges sundhedsprofil undersøgt. Undersøgelsen dækker børn og unge i 1., 5. og 8. klasse samt forældre til børn i 1. klasse samt i børnehaven.

Den viser, at 21 procent af pigerne i 5. klasse og 32 procent af pigerne i 8. klasse meget tit, tit eller af og til føler sig ensomme. Ligesom pigerne i 8. klasse også oftere føler sig isoleret fra andre. Her svarer 40 procent af pigerne, at de ofte eller en gang imellem føler sig isoleret fra andre.

Af de positive resultater i sundhedsprofilen for børn og unge i Jammerbugt Kommune er, at her deltager et stort antal af eleverne fra 5. og 8. klasser i aktiviteter i foreninger. Specielt 5. klasserne i Jammerbugt Kommune er aktive i deres fritid. Her går hele 53 procent i fritids- eller ungdomsklub, mens tallet for Region Nordjylland er 37 procent.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close