Støtte til projekter fra feriehusudlejer

0
Der er støtte til turismen ved Slettestrand.Privatfoto
Feriepartner Jammerbugt har besluttet at uddele midler til personer, foreninger eller lokale ildsjæle, der bidrager til at gøre et besøg ved Jammerbugten til en god oplevelse. I Fjerritslev uddeler Feriepartner i alt 25.000 kroner i løbet af 2018, og nu er modtagerne udpeget.

Det bliver nemlig Fjerritslev Handelstandsforening, som har søgt om støttekroner til deres projekt, at gøre Fjerritslev til “Jammerbugtens hyggeligste handelsby”, der får 10.000 kroner. Det har blandt været med til at gøre det muligt at få købt de påskeæg, som byen har været dekoreret med her til påske.

Feriepartner valgte også at give Øland Golfklub 5.000 kroner, som skal hjælpe dem med at afholde turneringer for lokale såvel som turister henover hele sommeren. Ligeledes fik VisitJammerbugten en check på 10.000 kroner til et projekt, der skal fremme turismen ved Slettestrand og Svinkløv.

– Jeg er rigtig glad for at kunne støtte netop disse fine projekter, der passer godt til vores ambition om at være en aktiv del af lokalmiljøet, samtidig med at vi gør noget, der tilgodeser vores gæster og kunder, siger Jonas Pedersen fra Feriepartner i Fjerritslev.

Udover uddeling af lokale støttemidler får prismodtagerne mulighed for en ekstra bonus når året er omme via et landsdækkende initiativ fra alle landets 27 feriepartnerbureauer.

Der er nemlig også en landsdækkende finale til oktober med deltagelse af de bedste lokale puljemodtagere fra alle landets Feriepartner-bureauer. I finalen uddeles der i alt 100.000 kroner til de tre bedste projekter i hele Danmark. I alt støtter Feriepartnerkæden gode projekter, der medvirker til at gøre landets lokalområder til gode steder at bo og at holde ferie med over en million kroner i 2018.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close