Store klaverdag i Jammerbugt

0
Mange havde taget imod muligheden for at spille klaver sammen. Foto: Kulturskolen
“Klaverboksere” i alle aldre fra Jammerbugt Kulturskole var i weekenden 17. og 18. marts samlet til “Store klaverdag” i Kultur- og Erhvervscentret i Aabybro.

Tovholder og klaverlærer i kulturskolen, Helle Pedersen, oplyser, at over 60 glade klaverelever fra hele kommunen og deres lærere havde sat hinandens stævne til en inspirerende dag med fokus på at spille klaver.

Hvad enten man er nybegynder, eller har spillet i mange år, har man en masse at lære af hinanden og så er der jo også hyggen og fællesskabet. Som klaverelev er det ikke så ofte, man spiller sammen med andre klaverelever. Nogle spiller ganske vidst i band eller orkester, men mange er henvist til at “jamme” med sig selv i dagligdagen.

Samspil er med til at åbne ørerne for flere dimensioner i musikken end, når man spiller alene. Der blev afholdt forskellige workshops med temaer som “Få styr på akkorder, sammenspil, nodelære og rytmetræning”.

Der var også masterclass for øvede elever, som havde forberedt større klaverstykker og fik kyndig vejledning af pianist Kirsten Vejen Najbjerg, der tidligere har været ansat i Kulturskoen. Dagen sluttede med en flot koncert, hvor alle eleverne spillede flerehændig klaverstykker for familie og venner i salen i KEC, som i dagens anledning var fyldt til bristepunktet.

Af de mange positive reaktioner fra elever og forældre kunne man roligt konkludere, at dagen var en god oplevelse og meget motiverende for eleverne, så succesen vil helt sikkert blive gentaget næste år. Hvis man har lyst at spille klaver eller andre instrumenter er der allerede nu åbent for tilmelding til næste sæson på Jammerbugt Kulturskoles hjemmeside.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close