Stort beløb til uddeling fra Han Herred Y’s Men’s Club

0
Han Herred Y’s Men’s Club havde mandag 23. april en dejlig aften med besøg af Lis Nielsen, Aars, hvor emnet var »Børn og sorg«, og samtidig kunne klubben uddele penge fra overskuddet af sidste års lodseddelsalg. Privatfoto
Han Herred Y’s Men’s Club havde mandag 23. april en dejlig aften med besøg af Lis Nielsen, Aars, hvor emnet var »Børn og sorg«, og samtidig kunne klubben uddele penge fra overskuddet af sidste års lodseddelsalg.

Lis Nielsen startede i 2002 Foreningen Børn & Sorg i Vesthimmerland og Jammerbugt. Som den ildsjæl hun er, fortalte Lis Nielsen meget inspirerende om sin måde at hjælpe børn og unge gennem den sorg, der følger med at miste forældre eller søskende. Hun gav flere eksempler på, hvordan hun med nærvær og kærlighed, nænsomt og professionelt, kunne hjælpe de unge gennem en tid i deres liv, der er yderst vanskelig.

Mange bød ind med spørgsmål − andre med oplevelser, de selv havde haft. Lis Nielsen sluttede sit budskab med en opfordring til altid at spørge ind til og tale med dem, der har mistet: − Det er aldrig for sent, og vi kender alle nogen, der har mistet.

Efter kaffen havde Han Herred Y’s Men’s Club den glæde at kunne uddele ikke færre end 117.500 kroner, som klubben havde valgt at fordele til 13 ansøgere. Modtagerne fortalte hver især om deres arbejde, og hvad pengene skal bruges til:

KFUM-Spejderne Fjerritslev, KFUM-Spejderne Bonderup, KFUM-Spejderne Tranum, FDF Klim-Thorup-Vust, KFUM Spejderne Kettrup-Gøttrup, Bonderup Strikkeklub, Danmission KFUM’s Soldaterhjem, Danmarks Kirkelige Mediecenter, Trekroner Idrætsforening, Solgårdens Venner, Hjernesagen og AKO/Active Caring.

Han Herred Y’s Men’s Club fik af flere gavemodtagere en stor tak for det store arbejde, der gøres i forbindelse med lodsedlen, som i disse dage sælges af spejderne. Dette betyder for eksempel, at spejdernes kontingent kan holdes på et rimeligt niveau. I det hele taget gør salget af lodsedlen en forskel for alle gavemodtagerne.

Mødet foregik i Fjerritslev Kirkecenter, hvor klubben nu har sin faste base.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close