Syng med Lungekoret

0
Lungekoret er godt for flere ting.Privatfoto
Jammerbugt Kulturskole og den kommunale sundhedsafdelingen fortsætter Lungekoret, der blev startet i 2017, og tilbyder korsang for borgere med en lungelidelse.

– I Lungekoret kan man i trygge rammer og sammen med ligesindede dyrke sangglæden. Initiativer fra andre kommuner viser, at korsang kan give mennesker med en lungesygdom bedre kontrol over deres vejrtrækning. Det kan bruges til at tackle hverdagen. Derfor er vi meget glade for, at det succesfulde kor fortsætter, fortæller kulturskoleleder Henrik Hammer.

Violeta Cmiljanic, der er sygeplejerske ved Sundhedsafdelingen, har gode erfaringer med Lungekoret.

– Jeg har oplevet, at de borger, som sang, blev i rigtig godt humør, og erfaringer med sang for mennesker med KOL viser, at det giver øget velvære og styrker vejrtrækninger, siger hun.

– Tilbagemeldingerne fra deltagerne har været, at de bliver glade af at synge og alle kan synge med. Det er gået helt fantastisk med KOL rehabilitering og korsang, fortæller Violeta Cmiljanic.

Koret giver også mulighed for, at lungesyge kan være sammen med andre i samme situation som dem selv, få rørt sig og skabt et netværk. Og så er det gratis

Deltagerne behøver ikke at have sunget tidligere. Det vigtigste er lysten til at synge, være sammen med andre og have det sjovt. Udover at synge laver sangerne vejrtrækningsøvelser, stemmeøvelser og kropsøvelser.

Koret ledes af sanger og musikpædagog Annemarie Jensen, der har stor erfaring med korundervisning på alle niveauer.

Koret mødes på mandage i Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt i Aabybro, og første gang er 26. februar.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close