Team Jammerbugt Herrersenior er kommet godt i gang

0
Der var stor tilfredshed på Team Jammerbugts træningsbænk, som består af Niels Hansen Christian Brøndum og Charlotte Hansen. Foto: Flemming Dahl Jensen
Så lykkedes det endelig at spille en nærmest perfekt kamp i 2 x 30 minutter, da Team Jammerbugt Herrer senior Jyllandsserie mødte Blære/Hornum S & IF.

Team Jammerbugt var fast besluttet på, at fortsætte de gode takter fra 1. kamp, og dertil havde holdet også revanche tilgode efter et smertefuld nederlag til Blære/Hornum lige før jul.

Team Jammerbugt fik en god start og kom hurtig foran 3-0 og var på intet tidspunkt bagud i kampen.

Efter 10 minutter førte holdet kun 6-5, men herefter gik det stærkt og drengene fra Aabybro og Brovst gik til pause foran 18-10.

Som sædvanlig havde holdet små 10 minutter i i anden halvleg hvor tingene ikke ville lykkes angrebsmæssigt, men der blev holdt koncentrationen i forsvaret og med en igen stærkt spillende målmand, Jesper Egebo lykkedes det ikke Blære/Hornum at hente noget i denne periode og efter 10 minutter fik holdet igen styr på tingene og vandt kampen med 29-19.

– Det vigtigste i denne kamp og resten af sæsonen bliver fart og masser af kontra, fortæller holdets træner Niels Hansen.

– Vi har endelig fået fart i skoene og i denne kamp fik vi også reduceret antal af tekniske fejl til et godkendt antal.- Det var en super god hold præstation og ALLE bød ind, både dem på banen og dem på bænken.

– Dog vil jeg gerne fremhæve Niklas Knokgård for en rigtig flot kamp i vores 5:1 forsvar. Angrebsmæssigt skal der være stor ros til alle og især vores skytter fik gang i scoringerne.

Næste kamp er lørdag den 20. januar i Nordthy. En rigtig svær kamp mod puljens klare favoritter til oprykning. En kamp som Team Jammerbugt på papiret kun kan overraske i, men det er før set, så holdet vil, gøre alt for at drille Nordthy.

Målscorer for Team Jammerbugt:

Kristian Jakobsen 8

Søren Christiansen 6

Simon Buje 4

Niklas Knokgård 4

Martin Møller 3

Casper Larsen 2

Erik Werner 2

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close