Trivsel kommer når man kender hinanden godt

0
Eleverne skal i gang med en samarbejdsøvelse.

Brovst: Hvordan sikrer man, at alle elever oplever trivsel i skoledagen.

Det spørgsmål har Brovst Skole for tredje år i træk stillet sig selv.

Svaret er en trivselsdag, hvor de store elever arrangerer forskellige poster på skolen og i hallen.

– Vi tror, at børn, der holder af hinanden og kender hinanden ikke mobber, sagde Anne Madsen Tabor fra Brovst Skole.

– Det handler om at få et forhold til VORES skole.

Hele fredag var eleverne derfor i fuld gang med alt fra bogstavlege til stafetter.

En af dem, der var i fuld gang med aktiviteterne, var Lotte Heerschop fra 9. klasse.

Hun var i spidsen for en samarbejdsøvelse med bolde, og hun var ikke helt tilfreds med indsatsen fra to drenge, der fjollede lidt rundt.

– Husk nu, at det gælder om at samarbejde, så man kan vinde øvelsen, sagde hun venligt.

Men det virkede. Drengen faldt til ro og fandt deres plads i køen.

– Det er sjovt at lære fra sig, og sørge for, at alle er med, sagde hun.

Den udtalelse passer godt i tråd med Anne Madsen Tabors opfattelse af dagen.

– For de store elever giver det en følelse af medansvar, og det er simpelthen dejligt at se, at også nogle af de elever, der ikke altid synes, at skoledagen er sjov, de tager ansvar.

– Der er altså bare noget fantastisk over en dreng fra 9. klasse, der tager en yngre dreng på sine skuldre, smilede hun.

Simone Hansen fra 4. klasse var optaget af en bogstavleg, hvor det gælder om at lave ord med så mange navneord som muligt.

– Er der virkelig noget, der heder “hospitals-medarbejder-assisstent,” funderede hun.

Det mente en af de større elever sagtens kunne tænkes.

Og så var Simone videre til den næste post.

Der er blevet holdt trivselsdag andre steder i kommunen også.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close