Unge bilister må betale kassen for forsikringer

0

Nye, unge bilister må nogle gange betale over dobbelt så meget for deres forsikringer som deres forældre.

Det kan være en rigtig dyr omgang, hvis du som ny bilist med et spritnyt kørekort skal ud og og have forsikringer til din bil.

Faktisk er det i mange tilfælde op til dobbelt så dyrt for en 18-årig som for en mere erfaren 40-årig bilist at købe bilforsikringer.

En sammenligning af 13 forsikringsselskabers priser viser, at en 20-årig må betale omkring 14.000 kroner årligt for at forsikre den samme bil som en 40-årig skal betale 6000 kroner for. Billigst er det for en 60-årig, der skal betale omkring 4000 kroner i forsikring for den samme bil.

Forskellen mellem priserne i forhold til bilisternes erfaring ses hos alle forsikringsselskaber. Det skyldes, at forsikringspriserne bliver udregnet på baggrund af bilisternes risiko for at blive involveret i uheld.

Jo større risiko en bilist har for at blive udsat for skader eller for at blive involveret i uheld, desto dyrere bliver det for vedkommende at forsikre sin bil.

Unge er de farligste i trafikken

Og det ser ikke godt ud for de unge og deres sikkerhed i trafikken, hvis man kigger på tallene.

Unge under 24 står for en tredjedel af alle ulykker, selvom de kun udgør 10 procent af befolkningen – og hvis en bilist eller mellem 18 og 19 år, har han eller hun syv gange større risiko for at blive involveret i en ulykke end vedkommendes forældre.

Omkring 80 personer mellem 18 og 24 år mister hvert år livet i et alvorligt trafikuheld, og det er særligt mænd, der fylder i statistikken.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik skyldes de unges overrepræsentation i ulykkesstatistikken, at de tager flere chancer, overvurderer deres kørefærdigheder og mangler praktisk erfaring bag rattet.

Der kan være penge at spare

Hvis du som ung skal ud og anskaffe dig en bilforsikring, så anbefales det, at du bruger tid på at sammenligne de forskellige bilforsikringers priser.

For selvom alle forsikringsselskaber fastsætter deres priser alt efter hvor stor risiko der er for, at deres kunder får brug dem, så kan der stadig være stor forskel på priserne.

Der er nemlig stor konkurrence på området, og der kommer hele tiden nye forsikringer på markedet. Senest er Hey Forsikring (heyforsikring.dk) begyndt at tilbyde billige bilforsikringer.

 

Og det er netop særligt på bilforsikringer, at prisen bliver presset i øjeblikket, for det er den forsikring, der er mest rentabel for forsikringsselskaberne.

De seneste 10 år har forsikringsselskaberne modtaget 140,4 milliarder kroner fra de danske bilejere, mens der er udbetalt 96,6 milliarder kroner i erstatninger.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close