Vesterhavsmarch for flere gode formål

0
Vesterhavsmarchen samler ind til gode formål.Arkivfoto: Flemming Dahl Jensen
Sct. Georgs Gilderne arrangerer søndag 8. juli den traditionsrige Vesterhavsmarch på stranden mellem Blokhus og Løkken.

Marchen skal indsamle midler til Vesterhavsmarchens Hjælpekasse under Sct. Georgs Gilderne i Aalborg, hvorfra der årligt uddeles beløb til velgørende formål primært blandt børn og unge i Nordjylland.

I år er det besluttet at uddele donationer til Lykkeliga v. Rikke Nielsen, som er et projekt med blandt andet aktiv boldspil for handicappede børn.

Skyggebørn, som driver samtalegrupper for børn og unge i sorg.

SWA project, der arrangerer lejr for raske børn med psykisk syge søskende

KFUM spejderne i Saltum, tilskud til renovering af gruppens “ulverum”

Marchen har fem startsteder nemlig Midtvejs ved sti 25 i Blokhus, sti 14 ved Kettrup, Grønhøj samt Løkken.

Man bestemmer selv startsted, og hvor langt man vil gå fra to til 28 kilometer.

Det er 45 år siden, den første march blev afholdt på den smukke Vesterhavskyst. Mere end 150 000 personer har gennem årene deltaget i marchen, og det har betydet, at Sct. Georgs Gilderne har kunnet donere over en million kroner til humanitære formål.

På startstedet Blokhus er der musikalsk underholdning med Advokatens New Orleans Jazz Band, og årets march åbnes officielt klokken 09 ved borgmester Mogens Gade og 15 minutter senere affyrer kanonlauget fra Blokhus startsalut. Klokken 12 overrækker stadsgildemester Flemming Hansen og formanden for Vesterhavskomiteen Finn Bramsen årets donationer.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close