Veteranklub kørte til høstfest i Attrup

0
Et udsnit af veteranbilerne.Foto: John Andersen
Midt Vendsyssel Veteranklub er for mennesker der elsker gamle biler, og nyder at køre i disse, specielt i godt vejr, og lørdag 1. september samledes således af medlemmerne på parkeringspladsen ved Ryå for i samlet flok at køre til høstfest i Attrup, nærmere bestemt hos Råd og Dåds landbrug på Blushøj.

Råd & Dåd har siden 1994, arbejdet for at skabe meningsfyldte bo- og arbejdsmuligheder ud fra et socialøkologisk sigt, for mennesker, som af den ene eller anden grund, ikke kan klare “ræset” på arbejdsmarkedet.

Der arbejdes ud fra teorien om at “alle duer til noget” og forsøger i bredt omfang at hjælpe til at finde ud af ,hvilke ressourcer hver enkelt har og udnytte dem til noget produktivt.

Ankommet til Råd og Dåd var der kaffe og rundstykker, og ellers muligheder for at se bedriften i det skønne vejr som den første septemberdag bød på.

Her blev pløjet med heste, og gamle traktorer.

Et skønt vejr til hygge og en god snak om de gamle biler, som for manges vedkommende var renoveret således at de fremstod som nye. Opgaver, som har krævet stor håndværksmæssig snilde, tålmodighed og ikke mindst mange timers arbejde.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close