Jubilæum: Hans Olin Sørensen blev fejret med åbent hus

Hans Olin Sørensen, Flegum, kunne fredag den 9. august fejre 40 års jubilæum ved Skovsgård Auto.

Det blev fejret med et åbent hus arrangement på værkstedet for familie, venner, kunder og forretningsforbindelser. Godt 120 mennesker var mødt op for at fejre ham. Der var bl.a. også fint besøg af ”Dronningen.”

Hans Olin startede som arbejdsdreng ved Skovsgård Auto i 1979, og kom siden i mekanikerlære ved Bjarne Thomsen. I 2012 overtog Bjarnes svigersøn Kristian Kronborg værkstedet, og Hans Olin fortsatte som mekaniker ved ham.

Hans Olin er en meget dygtig mekaniker, der kan lave næsten alt. Han er en engageret medarbejder, der er meget fleksibel, og altid er klar på at give en hånd med, hvor der er brug for det. Han er en rolig person, der er meget vellidt af både kunder og kollegaer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...