Show: Arrangørerne ser tilbage på en vellykket aften

Brovst: Det trækker folk til fra både nær og fjern, når Anders ”Anden” Matthesen tager til Brovst.

Arrangementet var arrangeret af Brovst I.F, og styregruppen påbegyndte arbejdet med arrangementet i foråret 2019.

- Nyheden blev taget godt imod, og salget gik stødt hen over månederne fra at billetterne blev frigivet, fortæller René Pedersen og fortsætter.

- 720 havde købt billet på aftenen, og lige fra dørene åbnede var der god stemning, og salen emmede af forventning.

Velkomsten stod Helle Bak Andreasen for.

- Anden indtog scenen med et nærvær og en tilstedeværelse der fra første sekund havde publikum fastlåst, fortæller René Pedersen.

Efter showet var der tid til at man kunne stille den populære komiker spørgsmål, hvilket enkelte fremmødte benytte lejligheden til.

- En skøn aften i Brovst Sport & kulturcenter, hvor Brovst for alvor beviste evnen til tiltrække større menneskemængder til et vellykket arrangement, konstaterer René Pedersen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...