Svinkløv Badehotel er i fuld gang med at finde det nye personale, der skal tage imod gæsterne, når hotellet igen slår dørene op.

Hotellet mangler både kokke, tjenere, opvaskere, rengøringspersonale og medarbejdere, der kan klargøre og hjælpe til med morgenmaden.

Der søges både faglært og ufaglært personale, så er man interesseret i at være en del af det nye mandskab på Svinkløv Badehotel, skal man endelig sende en ansøgning, lyder opfordringen fra hotellet.

Mange er også ivrige efter at få lov til at booke værelse på badehotellet.

For de gæster, der boede på hotellet før branden, er der åbnet for booking af hotelophold. Officielt vil badehotellet dog først åbne for booking i løbet af februar.

Der vil i løbet af marts og april blive mulighed for at reservere bord til middag eller frokost på badehotellet, så vil man gerne invitere ægtefællen eller måske hele familien på en hyggelig middag i de smukke omgivelser på badehotellet, skal man sidde klar ved computeren og holde øje med hotellets hjemmeside, www.svinkloev-badehotel.dk, hvor der annonceres, når hotellet er klar til at tage imod bordreservationer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...