Succes: Bankospil i Brovst Seniorklub oplever meget stor tilslutning

Brovst: Brovst Seniorklub har oplevet en stor tilslutning til de ugentlige hyggedage som følge af foreningens tiltag med Aktiv Tirsdag, og denne tirsdag den 5. november var ingen undtagelse.

Formand Gert Pedersen kunne denne dag tælle langt over 30 aktive damer og herrer, der deltog aktivt i ældrefitness under kyndig ledelse af Maria Fage. Opbakningen til det efterfølgende bankospil om anden til Mortens aften var endnu større - faktisk så stort, at der måtte opstilles ekstra borde udenfor bankolokalet.

Nogle af vinderne Else Marie og Ole Jensen fra Agertoften strålede glade efter spillet, for de var så heldige både at vinde en and og en flaske vin.

Brovst Seniorklub tilbyder nu også badminton tirsdag morgen for at give et aktivt tilbud til de der ikke ønsker at deltage i fitnessdelen. Hvis man ønsker at tage del i de hyggelige timer tirsdag formiddag, så er man velkommen til at henvende sig, fortæller formand Gert Pedersen, og ellers møder man bare op, for vi skal nok tage godt imod alle, slutter han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...