Øl: Der er musik og øl på programmet 14. juni

Efter et års pause er vi glade for igen at kunne lukke dørene op for endnu et brag af en fest, der hylder øllets mangfoldighed, fortæller tovholder Niels Kronborg og fortsætter.

- Man vil kunne spankulere ud i øllets verden og smage på øl fra både ind- og udland.

- Vi kan bla. byde på friske Indian og American Pale Ales, Weissbier, Pilsnere og frugtøl, som vækker minder om sydens sol. De, som er til mere kraftige øl kan se frem til at smage på Strong Ales, Portere og Imperial Stouts, der mere vækker minder om den russiske kulde. Der vil kort sagt kunne smages øl fra hele paletten.

I år vender beerfesten tilbage til rødderne, hvad angår årets musikgenre.

Musikansvarlig Jørgen Klug udtaler, at man kan se frem til god underholdning, når det nordjyske band, De Galvaniserede Leoparder, lægger vejen forbi.

- De brillerer bla. med irske/skotske klassikere som Whiskey in The Jar, Molly Malone, Loch Lochmond, The Wild Rover og Pay Me My Money Back samt danske sange så som Himmelhunden og VLTJ. Det er Old School musik, som passer som fod i hose med øltemaet, siger han.

Der er to slags billetter, som der plejer at være: En buffetbillet og en entrébillet.

Man kan blandt andet købe billetter hos Hr. Nielsens Specialiteter i Brovst, hos Daglí Brugsen i Skovsgaard eller ved at kontakte Niels Kronborg på tlf. 20774925.

Ved indgangen kan der kun købes entrébilletter, oplyser Niels Kronborg.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...