Brovst Pigegarde, med Gitte Grønning Fruergaard i spidsen, havde forleden besøg af Sparekassen Vendsyssels Fond, Brovst, der officielt overrakte en check på kr. 120.000, til køb af trommer, stativer, xylofon, major hatte og major stave.

- Vi er utrolig glade for det store beløb og det er også dejligt, vi kan få nogle ting, som virkelig er med til at gøre en forskel her i garden, fortæller en meget stolt leder Gitte Fruergaard.

- Pigerne har fået nye ergonomiske stativer til deres trommer og det er utrolig vigtigt, når der skal gåes march, fortæller hun.

- Brovst Garden skal også til DM i år og der er stor musikkonkurrence i Aalborg med 20 orkestre, fortæller Gitte Grønning Fruergaard, så de nye instrumenter og det nye udstyr vil absolut komme til sin ret.

Samtidig er der også utrolig positive toner i foreningen.

- Brovst Pigegarde er i en positiv udvikling med 35 piger i alderen 8 til 25 år, fortæller Gitte Grønning Fruergaard, der oplever, at mange gerne vil have garden på besøg og støtte op om arbejdet.

- Der er stor opbakning fra hele Jammerbugt Kommune for at benytte og spille i garden, som har eksisteret siden 1964, fortæller hun.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...