Show: Anders Matthesen gæster Brovst til oktober

Brovst: Det er ikke nogen and. For det er ganske vidst, at Anders Anden Matthesen kommer til Jammerbugt.

Det sker 2. oktober, hvor han kommer til Brovst med sit show ”Anden bringer ud.”

Showet starter klokken 19.00, og arrangør er Brovst IF/Øland Halvrimmen IK Fodbold og det finder sted på Damengvej 2.

Hos Brovst idrætsforening glæder man sig til at få komikeren til byen.

- Vi blev kontaktet i forhold til, at at der var en mulighed for at få Anden til byen og for at være med til at skabe liv og sammenhold i byen prøver man nu at arrangere det i idrætsforeningens regi og håber på stor lokal opbakning hertil, siger Tobias Ringgaard Møller.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...