juleri: Næsten 200 kiggede indenfor, da Tranum Forsamlingshus og Tranum Borgerforening holdt julemarked

Vejrguderne var ikke i julehumør, men indenfor i Tranum Forsamlingshus var stemningen ”julegod”, da Tranum Forsamlingshus og Tranum Borgerforening holdt julemarked.

Næsten 200 besøgende kikkede indenfor, hvor kreative udstillere med deres varer, gjorde deres til at skabe en hyggelig stemning.

Salget ved bordene gik livligt- og der var mange flotte ting at vælge imellem spændende fra flotte juledekorationer i mange udformninger, spændende arbejder i støbebeton til både lys og gran, smukke træfigurer, håndstøbte lys, flot glaskunst med bl.a. juletræer, der havde bøjet sig efter ”vinden” til fine strikvarer samt honning og syltetøj for blot at nævne nogle af de mange ting.

Det spændende udbud omfattede også sten i mange størrelser, hvor nogle var malede med nisser eller andre flotte motiver, mens andre havde bitte små nisser stående på stenene.

Mellem juleindkøbene var der mulighed for at købe kaffe med forskellige lækkerier til i cafeen og her få en hyggelig snak om bl.a. den forestående højtids travlhed.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...