Stolthed: Brovst Borgerforening kom op på 343 kilometer, og det gav penge i kassen

Brovst: Brovst Borgerforening deltog med otte børn og ni voksne, der der var Stafet for livet i Fjerritslev.

Og Marie Anne Appel tøver ikke med at kalde deltagelsen en succeshistorie.

- Vi havde samlet en masse gaver ind til en tombola, som gav et pænt stort beløb. Derudover havde vi fået en del rundesponsorer på, og det er der det så bliver rigtig sjovt, synes jeg, siger hun.

Ikke mindst glæder hun sig over børnenes engagement.

- Vi havde virkelig noget at gå for, og børnene gik op i det, med liv og sjæl. De kom hele følelsesregisteret igennem i løbet af det døgn. I år havde vi nogle virkelig seje børn med, som kom op og fik taget rigtig mange runder. Vi har grinet og grædt og haft spændende samtaler på ruten. Og vejret var jo fantastisk, de 2 timer med regn om natten, var heldig sluppet, siger hun.

Resultatet blev 20.510 kroner på det lille hold, der klarede 490 runder og samlet kom på 343 kilometer.

- Det er vi superstolte af.

- Stafet For Livet i Fjerritslev er en fantastisk oplevelse, år efter år, og kæmpe respekt til hele holdet bag, slutter Maria Anne Appel.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...