AKTIVITET: Fodboldskole i Halvrimmen i uge 27

HALVRIMMEN: Sommeren står for døren og dermed også de mange fodboldskoler. I Halvrimmen bliver der en fodboldskole i uge 27.

Det er BIF/ØHIK/TGF, der står bag i samarbejde med Sparekassen Vendsyssel.

Samarbejdet med DBU betyder, at prisen for at deltage kan holdes på 650 kr. Og så er der middagsmad og frugt med i prisen.

Fodboldskolen er for både drenge og piger fra 0. til 7. klasse.

Programmet for ugen omfatter fem dage med fodboldtræning fra mandag 1. juli til fredag 5. juli, alle dage kl. 9-15.

- Hele ugen bliver med fokus på udvikling, fællesskab og masser af fodbold.

Alle deltagerne får et tøjsæt, en drikkedunk og en fodbold.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...