Krimiforfatteren fortæller om en barndom på Bispebjerg Hospital
JAMMERBUGT: En af Danmarks store krimiforfattere, Julie Hastrup, besøger tirsdag 26. marts Aabybro Bibliotek for at holde foredrag.
- Det tager afsæt i Rebekka Holm-serien. Hvordan får jeg inspirationen til mine plots, hvordan føles det konstant at kunne se det uhyggelige i det hyggelige og hvordan samarbejder jeg med politi og retsmediciner, fortæller hun.
Forfatteren kommer også ind på skriveprocessen, hvordan kommer historien ned på papiret og får sit eget liv.
- Derudover fortæller jeg også min personlige historie om at være opflasket med drab. Om fascinationen af drabets psykologi og om barndommen som blandt andet foregik i Bispebjerg Hospitals underjordiske gange, hvor jeg i seksårs fødselsdagsgave fik et ægte skalpelsæt, siger hun.
Husk tilmelding på biblioteket eller jammerbugtbibliotekerne.dk