Tranum Strandgårds Venner inviterer tirsdag aften den 26. februar til ordinær generalforsamling på Tranum Strandgård.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest syv dage før. På generalforsamlingen vil man blandt andet kunne høre aflægger formandens beretning om foreningens virke i 2018 og om initiativer i det kommende år.

Har man lyst til at være med i bestyrelsen hos Tranum Strandgårds Venner, er der mulighed for at springe med på vognen, der er nemlig to af de fire medlemmer af bestyrelsen, der er på valg, som ikke ønsker genvalg, lige som der skal findes endnu et bestyrelsesmedlem.

De fire medlemmer af bestyrelsen, som er på valg, er Birthe Holmgaard og Birthe Bjerre - som ikke genopstiller - mens Susanna Knudsen og Ernst Beckman, som også er på valg, begge er villige til genvalg. Bestyrelsesmedlem Birgit Øvig er flyttet fra egnen, så der skal findes endnu et bestyrelsesmedlem til at bestride hendes post for en 1-årig periode. Derudover skal der vælges to suppleanter.

Men det skal ikke kun gå op i afstemning og snak - under kaffen trækkes der nemlig lod om tre spændende kunstgaver.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...