JUBILÆUM: Der var både diplom, medalje og masser af rosende ord til 40-års jubilaren Kaj Ostenfeld Serup

FJERRITSLEV: Der var over 100 gæster på Hotel & Restaurant Klim Bjerg, da der blev fejret 40-års jubilæum for Kaj Ostenfeld Serup, Fjerritslev, der er ansat som kontrolassistent hos RYK Midt-Nord med afdelingskontor i Holstebro.

Mange af Kaj Ostenfeld Serups kontakter blandt landmændene i det vestlige Han Herred deltog i receptionen, og mellem en række flotte taler med mange anerkendende ord fik 40-års jubilaren overrakt »Hædersprisen for lang og tro tjeneste« fra Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab.

Niels Quist, der er tidligere forstander på Lundbæk Landbrugsskole ved Nibe, stod for overrækkelsen. I sin tale fremhævede han Kaj Ostenfeld Serups høje faglige niveau i forbindelse med jobbet og hans fine menneskelige egenskaber.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...