Endelig kom dagen, hvor der atter blev liv i forretningen på adressen Jernbanegade 23. Lene Juul Christensen åbnede med Herremagasinet Brovst og Lene´s søster, Helle Juul Christensen, åbnede i samme butik, Juul dametøjs afdeling.

- Det er dejligt vi er nået så langt, fortæller en meget tilfreds Lene Juul Christensen.

- Vi glæder os til at vise de mange tøjmærker frem, og vi kan godt fornemme at lokalbefolkningen har ventet spændt på den nye butik.

- Det er dejligt der er kommet en herretøjsbutik igen, fortæller en af kunderne Tom Simonsen Brovst.

- Vi har ventet længe og det er dejligt at vi kan bruge pengene lokalt, tilføjer han.

Brovst Handelsforening bød den nye forretning tillykke med at bakke op med nogle gode tilbud i anledningen af åbningen.

- Det er glædens dag, at vi igen har en lokal forankret herretøjsforretning, og det er sandelig også glædeligt, at Lene Juul Christensen har taget sin søster med, som har en dametøjsafdeling, fortæller Morten Brix fra EDC. og tilføjer:

- Der er stor opbakning fra hele byen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...