Foredrag: Adam Laugesen fortæller om, hvordan det er at blaffe over 10.000 kilometer

Brovst: Højskoleformiddagene i Brovst Sognegård byder onsdag 15. januar kl. 10.00 deltagerne med ud på en længere rejse med Adam Laugesen, København (søn af Anders Laugesen fra P1´s trosprogrammer) som rej-sefører. Han vil nemlig fortælle om, hvordan han igennem to år blaffede over 100.000 km, krydsede Europa til Fjernøsten og tilbage igen, uden at bruge en krone på transport eller overnatning.

På sin rejse mødte Adam Laugesen tusindvis af mennesker, og med billeder og historier vil han ved højsko-leformiddagen fortælle om nogle af disse møder: Om hvordan han overnattede i Iran i sammenstyrtede hjem sammen med narkomaner, drak vodka i Kaukasus-bjergene med georgiske guerillakrigere, var til bryl-lup i Kirgisistan og blev smuglet ind i Tibet af en tibetansk munk, som levede 10 år i eksil i Indien, men som kom tilbage til Kina for at kæmpe for overlevelse af den tibetanske kultur. Han vil reflektere over nogle af de grænser, som han undervejs fik skubbet til – lige fra pinlige gruppetoiletoplevelser med kasakhstanske mænd, seksuelt nærgående lastbilchauffører, magtesløsheden ved at stå over for snævert-tænkende bu-reaukrater til frygten for at strande midt i ingenting om natten i et fremmed land alene, hvor ingen taler engelsk.

Foredraget handler om Adam Laugesens oplevelse af at bevæge sig ud, hvor han ikke har kunnet bunde, og hvordan hans møde med det ukendte har lært ham at tro på mennesker. Det er en fortælling, som viser verden i sin skønhed med sine mange kontraster.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...